OM BBA 39

Velkommen til BBA 39 på Bernhard Bangs Alle 39, Frederiksberg

BBA 39 er 31 mindre boliger i et attraktivt område på Frederiksberg. BBA 39 var oprindelig opført som en kontorejendom, men området omkring Flintholm er under hastig forandring fra erhverv til bolig, og nu har BBA39 også skiftet funktion.

De 31 boliger i en trekantet bygning er tænkt som en slags ”arkitektonisk festival”, moderne, varieret, men stadig sober arkitektur. Boligerne er derfor udformet med særpræg, så de komplimenterer hinanden på fineste vis. 

Lejligheder designet med fokus på lys og luft
På BBA 39 går vi op i livskvalitet, og derfor er lejlighederne designet med fokus på lys og luft. Store vinduespartier lukker lyset ind, og de mange og store altaner indbyder til at livet skal leves både ude og inde, året rundt. Lejlighederne er smagfuldt indrettet, så alle kvadratmetrene udnyttes optimalt og der er anvendt gode materialer, som er smukke og holdbare.

Køkken og badeværelser
Inventar i køkkener og badeværelser er leveret af HTH, med lyse og gedigne elementer. Med sine rene linjer bidrager til de til lejlighedernes enkle og stilrene udtryk. Der er tænkt på funktionalitet og på at anvende alle m3 i lejlighederne så godt som muligt.

Lejlighedstyper fra 40-80 kvm
Der findes 8 typer lejligheder i BBA 39, som varierer i størrelse fra 40–80 kvm, og mange med egen altan. Desuden har alle lejlighederne adgang til stor solrig tagterrasse.

Alle lejligheder er forsynet med hurtig internet forbindelse.

Lavenergi lejligheder
BBA 39 er et lavenergibyggeri, som lever op til nutidens byggestandarder om energioptimering. I BBA 39 anvendes forskellige løsninger som påvirker varmeforbruget positivt, herunder lavenergivinduer og mekanisk ventilation med varmegenindvinding samt solar anlæg på taget.

Kælder til cykler og meget andet
BBA 39 har aflåst cykelparkering i kælder, samt område til reparation af cykel.  Desuden er der i kælderen pulterrum samt vaskeanlæg fra Nortec, som kan benyttes af alle beboerne.