Mindre boliger med central beliggenhed
Frederiksberg har er en stærk lokal identitet, hvor kvalitet er omdrejningspunkt - fra de eksklusive butikker med dansk og internationalt design til unikke gastronomiske oplevelser, hvad enten du er til Michelin restauranter eller delikatesseforretninger med hjemmelavede specialiteter. Der er et stort udbud af uddannelsesinstitutioner og det er reelt landets tættest befolkede område, med den spændende diversitet som det skaber på alle måder.
Frederiksberg har sin egen fortælling, Frederiksbergfortællingen, der i syv udsagn beskriver dét, der gør Frederiksberg til noget helt særligt. Fortællingen er blevet formuleret i fællesskab af en række af byens virksomheder, institutioner og enkeltpersoner. Læs mere om fortællingen her.
Bernhard Bangs Alle 39 (BBA39) har en central beliggenhed på Frederiksberg og er nabo til den nye svømmehal. Hele området er under forvandling fra kontorer til boliger, og BBA39 er et godt eksempel herpå.
Nærområdet
På BBA 39 bor man virkelig centralt. Indenfor få minutter kan du gå til Flintholm eller Lindevang station og komme videre rundt i København med Metro eller S-tog. Der er busforbindelser og naturligvis et godt net af cykelstier der forbinder hele Stor-København.
Er du til fitness eller svømning er du nabo, eller næsten-nabo, til gode faciliteter, ligesom stort set alt andet sport kan dyrkes indenfor en kort radius fra BBA39. Frederiksberg Have er velegnet til løbeture og ligger i kort afstand fra BBA39 – perfekt til en morgentur, hvor der afsluttes med en dukkert i svømmehallen.
De daglige indkøb kan foretages i et af de mange supermarkeder som findes indenfor kort afstand. De mange uddannelsesinstitutioner som f.eks CBS, KU eller Landbohøjskolen ligger også inden for gå eller cykelafstand.
Foto: Frederiksberg Kommune